hero
Af
Nina Azoulay, journalist

Disruption og digital revolution på vej i landbruget

De seneste års teknologiske landvindinger har ‘disruptet’ store dele af erhvervslivet og revolutioneret vores måde at leve på. Nu står landbruget for tur, og det kan få stor betydning for meget mere end den enkelte landmands virksomheder, og derfor er udviklingen særligt interessant for fonden Nordea Invest Klima og Miljø.

Læs mere om:
Danmark
Indsigt
Teknik

Der var droner i luften over markerne ved Gyldensteen Gods på Nordfyn sidste år. Det var ikke den smukke udsigt, dronens kamera havde i fokus, men derimod de mange græskar på markerne. For med en ny teknologi udviklet af SDU Dronecenter er det nu muligt at fintælle græskarene ved at fodre et specialudviklet computerprogram med de særlige dronefotos.

På 10 minutter kan computeren tælle op til 100.000 græskar. Og med en præcis viden om mængden af afgrøder på markerne, kan den enkelte landmand optimere sin produktion og reducere spild. For han kan sælge flere, når han ved, hvor mange der er ‘på lageret’.

Fyn er ikke det eneste sted i verden, hvor digitaliseringen er på vej til at revolutionere landbruget. Tværtimod. Over hele verden vinder nye digitale teknologier indpas. Det gavner forretningen i det enkelte landbrug, men det har i høj grad også betydning for både miljø og klima.
 

Thomas Sørensen
Thomas Sørensen
Porteføljemanager, Nordea Invest Klima og Miljø

- Der sker enormt mange spændende ting på det her område lige nu. Vi kan se – som mange undersøgelser også viser – at jo mere digitaliseret teknologien bliver, jo mere disruption sker der indenfor de enkelte områder, som kommer miljø og klima til gode. Og nu står landbruget for tur. Her er teknologien meget lidt digital, men det er begyndt at ændre sig, fordi nye løsninger bliver både billigere og mere anvendelige, fortæller Thomas Sørensen, porteføljemanager i Nordea Invest Klima og Miljø, som følger udviklingen på området tæt.

Mere præcis gødning

De nye digitale teknologier gør det ikke alene muligt for en landmand at få overblik over, hvor mange græskar han skal forvente at høste i efteråret. Det gør det også muligt for ham eksempelvis at gøde mere målrettet og på den måde skåne miljøet for unødvendige giftstoffer.

I dag kan en landmand få et detaljeret og nuanceret billede af den enkelte mark og hvordan den bedst dyrkes for at opnå det bedste resultat. Dronefotos af afgrøderne, data fra satellitter om vejr- og klimaprognoser og målinger fra sensorer om jordkvalitet er bare nogle af mulighederne. Analyseres dataen samlet, kan han ‘fodre’ sin traktor – der med nye digitale muligheder også bliver intelligent – med oplysningerne, så den med centimeters nøjagtighed kan tage højde for ultralokale jordforhold, når der eksempelvis gødes.

Han peger på den digitale tvilling som en af de teknologier, mange virksomheder satser stort på.

"Det giver økonomisk mening for virksomhederne at satse på de nye digitale muligheder, og ved at satse på de her nye teknologier, gør de faktisk en masse godt for miljøet"
Thomas Sørensen, porteføljemanager i Nordea Invest Klima og Miljø

Den digitale tvilling

En digital tvilling er et virtuelt spejlbillede af et fysisk produkt – det kan f.eks. være en vindmøllegenerator eller en vandpumpe – og den gør det blandt andet muligt at teste en løsning digitalt, før den indføres fysisk, og efterfølgende at justere på det enkelte produkt, mens det arbejder. Det kan spare en virksomhed for kostbare fejl og mindske udgifter til vedligehold og drift.

- Det giver økonomisk mening for virksomhederne at satse på de nye digitale muligheder, og ved at satse på de her nye teknologier, gør de faktisk en masse godt for miljøet. Det er derfor, vi i fonden tror på det her, forklarer Thomas Sørensen.

En af de virksomheder, der er interessant at holde øje med, er ifølge Thomas Sørensen amerikanske Ansys, der blandt andet producerer simuleringssoftware til digitale tvillinger.

Sammen med softwarevirksomheden PTC lancerede Ansys sidste år en ny software til digitale tvillinger, og her fremhævede virksomheden, at flere netop investerer i de nye digitale teknologier for at kunne indsamle og bearbejde data til at kunne udvikle næste generations produkter.

- Mange af vores kunder søger digitale tvillinger, som de kan ‘disrupte’ deres branche med ved drastisk at sænke deres drifts- og vedligeholdelsesudgifter, lød det i den forbindelse fra Eric Bantegnie, general manager i Ansys.

Mindre madspild

Det er ikke kun i Nordea Invest Klima og Miljø, at man tror på digitaliseringens muligheder for landbruget. Ifølge en analyse fra McKinsey, kan et digitaliseret og intelligent landbrug have positiv betydning for både miljø, klima, økonomi og sociale forhold. Her viser beregninger, at der kan brødfødes en milliard flere mennesker hvert år, hvis den samlede mængde af madspild kan halveres.

Globalt koster madspild hvert år cirka 940 milliarder dollars og sætter også markante aftryk på klimaet – nemlig et vandforbrug, der er 3,6 gange større end USA’s samlede, årlige forbrug, og et CO2-aftryk på 4,4 gigaton, hvilket svarer til otte procent af den globale udledning af drivhusgasser.

Også Verdensbanken har påpeget, at de nye digitale teknologier bliver en ‘game-changer’, der vil gøre det muligt at skrue gevaldigt op for produktiviteten i landbruget på en bæredygtig måde.

Her investerer man allerede i nye løsninger og forventer blandt andet, at intelligente vandingssystemer, der kombinerer automatiserede sensorer i jorden med vejrovervågning, kan øge udbyttet af afgrøderne.

Teknologien og den avancerede dataanalyse gør det med andre ord muligt for landmanden at vide, hvordan og hvornår han skal så, vande, gøde og høste for at opnå de bedste resultater. Samtidig kan han mindske udgifterne til driften af maskiner og produktionen. Hvad det kan betyde i kroner og øre er for tidligt at sige.

- Det er ikke noget, vi kan sætte tal på, for det er meget nyt. Det giver muligheder for helt nye selskaber, og man kan sige at universet vokser støt hele tiden på det her område. Og vi holder særligt øje med de virksomheder, der går forrest med løsninger, som kan løse eller nå klimamålene, siger Thomas Sørensen.

Fakta: Intelligent landbrug

• Hvert år går cirka en tredjedel af alle de madvarer, der produceres til mennesker, til spilde. Samtidig sulter cirka en niendedel af verdens befolkning. Intelligent landbrug kan være med til at reducere spildet og optimere produktionen, viser en rapport fra McKinsey.

• Ifølge erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer viser undersøgelser, at produktiviteten kan hæves med fem procent ved at bruge big data i landbruget, og at danske virksomheder med digitalisering hvert år kan forbedre indtjeningen med 30 milliarder kroner.


Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.