Trods ugers uro i Catalonien
Af
Nina Azoulay

Der skal gå meget galt, før de europæiske aktier påvirkes væsentligt

En uafhængighedsbølge skyller over Europa, hvor indbyggere i flere regioner arbejder på at frigøre sig. Vi ser på, hvad trangen til selvstændighed skyldes, og hvordan den påvirker økonomien og aktiemarkedet.

Læs mere om:
Europa
Investeringer

Med den seneste tids uro i den nordspanske region Catalonien står det klart for alle, at de politiske spændinger i regionen stikker dybt, og at ønsket om selvstændighed for mange cataloniere er brændende.

Det kunne i de følgende uger aflæses med nervøsitet i aktiemarkederne. Men efter ugers uro er situationen foreløbigt kulmineret - for separatisterne som et antiklimaks - med et indgreb fra centraladministrationen. Det har aktiemarkedet reageret positivt på, fortæller chefstrateg i Nordea Philip Jagd.

- At der er tvunget en løsning igennem betyder, at der er faldet lidt ro på gemytterne. Meningsmålinger fortæller os at et flertal (55-65%, red.) af regionens borgere ønsker at Catalonien forbliver en spansk provins. Men uanfægtet heraf kan det give usikkerhed i markederne igen, at vi jo ikke ved, hvordan valget forløber den 21. december, siger han og henviser til, at regeringen i Madrid har bebudet et nyt valg kort før jul.

Et brændende ønske

Uanset hvad catalonierne beslutter, når de igen går til stemmeurnerne, er ønsket om selvstændighed stort for mange i regionen – også selv om det kan gøre fremtiden usikker. Flere cataloniere fortæller, at ønsket om selvstændighed i høj grad er et spørgsmål om identitet og om at føle sig accepteret kulturelt.

- Følelserne blandt os cataloniere er, at tingene kun går én vej. Som i de andre spanske regioner betaler Catalonien skat til den spanske stat, men catalonierne oplever, at når vi beder om den lovede regionale støtte, der gives fra staten til regionerne, så får vi at vide, at vi er usolidariske, eller også kommer pengene aldrig frem.

- Derfor oplever vi fordelingen af statens regionale støtte som uretfærdig og vilkårlig, alt efter hvem der er ‘inde i varmen’ hos centralregeringen, forklarer Lorena de Abuin Marruedo, tidligere formand for foreningen Catalans DK.

Hun mener, at en frigørelse fra Spanien er det rette for Catalonien – også selv om catalonierne kan miste alt, og mange allerede har mistet meget.

- Folk vil gerne være selvstændige. Vi skal ud. Det er nok nu, siger hun.

Ønsket om selvstændighed er langtfra nyt i Catalonien
Situationen i Catalonien vil danne præcedens for, hvordan det vil gå andre europæiske løsrivelsesbevægelser, og fra alle hjørner af Europa holdes der derfor nøje øje med udviklingen i den spanske region og EU’s håndtering af sagen.

Catalonerne er ikke de eneste

Ønsket om selvstændighed er langtfra nyt i Catalonien. Men at spændingerne er taget til i regionen nu – og i øvrigt også viser sig mange andre steder i Europa, hvor ønsket om uafhængighed luftes højlydt i blandt andet Skotland, Norditalien og Belgien – er ikke tilfældigt, forklarer Uffe Østergaard, professor emeritus på CBS og ekspert i europæiske forhold.

- Det, vi typisk ser, er, at det er velhavende regioner, der ikke vil dele med andre. Det gælder både i Norditalien, i Belgien og i Spanien. Det spirer frem nu, hvor vi er i efterbehandlingen af finanskrisen, for regningen for den økonomiske krise blev tørret af på skatteyderne, og det er det, vi kan mærke nu. Det har udløst noget, som har ligget latent i de her regioner, og spørgsmålet er, hvor meget mere, vi vil se, for betalingen for krisen er ikke ovre endnu, fortæller han.

1600 virksomheder er flyttet på tre uger

Catalonien er en af Spaniens økonomisk mest produktive regioner, og tusindvis af spanske og udenlandske virksomheder holder til i området.

I takt med at konflikten dette efterår har udviklet sig, har mange virksomheder været nervøse for at miste adgang til det spanske marked og EU. Ifølge den spanske avis ABC har 1.600 virksomheder i perioden 2.-25. oktober flyttet hovedkontoret ud af Catalonien, og det påvirkede spanske aktier.

- Men uroen omkring spanske aktier har ikke rigtigt bredt sig til resten af det europæiske aktiemarked. Uroen opfattes som et isoleret spansk anliggende om fordeling af ressourcer fremfor niveauet af væksten og dermed virksomhedernes indtjening. Det er også det utvetydige signal fra EU, at man ikke blander sig i situationen, men at det er et spansk anliggende.

- Der skal gå meget galt, før de europæiske aktier påvirkes væsentligt af det her. Det vil kræve tvivl om den samlede spanske økonomi, en fordyrelse af statens renteudgifter og afledte effekter på andre lande som Italien og Frankrig. Og det har vi ærligt talt ikke set meget af indtil nu og forventer heller ikke det sker, siger Philip Jagd.

Catalonien er ikke alene – her kæmper de også for selvstændighed

Spanien: Baskerlandet

Den militante separatistgruppe ETA har begravet våbnene, men drømmen om et selvstændigt Baskerland lever stadig. Det Baskiske Nationalistparti kæmper for en afstemning, som den der blev afholdt i Catalonien den 1. oktober.

Italien: Lombardiet og Veneto

De norditalienske regioner Veneto og Lombardiet har i oktober begge afholdt afstemninger om selvstændighed. Venetianerne har tidligere gennem århundreder haft deres egen stat, og de mener ikke, at de er italienere. Samme følelse går igen i Lombardiet.

Belgien: Flandern og Vallonien

Belgien er splittet mellem den fransktalende region Vallonien i syd og den hollandsktalende region Flandern i nord. Separatistbevægelser i begge regioner taler for en opdeling af landet.

Frankrig: Korsika

Ønsket om at bevare korsikansk kultur og sprog gør at mange indbyggere på den franske middelhavsø til at ønske uafhængighed fra Frankrig. Sidste år indstillede selvstændighedsbevægelsen Korsikas Nationale Befrielsesfront de angreb, som den siden 70’erne har stået bag mod blandt andet banker.

Storbritannien: Skotland

Skotland er en af fire selvstyrende nationer i Storbritannien, og i 2014 stemte 55 procent af skotterne for at blive i Storbritannien. Men trangen til at rive sig løs, er stadig stærk – særligt efter Brexit, hvor er flertal af skotterne stemte for at blive i EU, men hvor briterne stemte landet ud af fællesskabet. Det skotske parlament ønsker derfor en ny folkeafstemning om uafhængighed.

Resten af Europa holder skarpt øje

Fra alle hjørner af Europa, hvor man drømmer om at frigøre sig fra den nationale stat, bliver der holdt skarpt øje med udviklingen i Catalonien – og ikke mindst, hvordan resten af EU og verdenssamfundet reagerer. Og situationen i Catalonien vil danne præcedens for, hvordan det vil gå andre regioner med løsrivelsestrang i Europa, vurderer Uffe Østergaard.

Selv om den spanske regering har annonceret at den vil afholde et nyt valg i december, tror han ikke på, at der vil blive flertal for selvstyre i Catalonien. Og heller ikke i Norditalien, Skotland og andre europæiske regioner, hvor der mange steder har været afholdt valg.

- Hvis jeg skal forsøge at forudsige udviklingen, tror jeg ikke på, at vi får vi flere nationalstater. Derimod tror jeg, at vi i Spanien, Italien og mange andre lande får en mere føderal ordning – lidt som vi kender den fra Tyskland. Men det er kun hvis det lykkes at undgå vold i Catalonien, understreger han.

Uanset hvad udfaldet bliver af de forskellige europæiske regioners drømme om uafhængighed, er der en klar lektie, man som investor kan tage med sig fra den seneste tids begivenheder i Catalonien, mener Philip Jagd.

- Spred risikoen. Det anbefaler vi som udgangspunkt, og her bliver det tydeligt hvorfor. For når der er lidt højere usikkerhed om Spanien, flytter investorer måske pengene til Italien og omvendt når det til foråret er Italien, der skal til valg. Den bedste måde at positionere sig imod tendensen til en generelt set stærkere europæisk økonomi er en god blandet beholdning af lande og sektorer i regionen, siger han.