Danske forskere skal udvikle pålidelig kernekraft
Af
Charlotte Holst

Danske forskere skal udvikle pålidelig kernekraft

Verden står i dag over for massive problemer. Vi bliver flere, og vi forbruger mere. Energiproduktionen kan ikke følge med. Samtidig kræver den globale opvarmning, at vi omlægger vores måde at producere energi på. Kernekraft er løsningen, og en gruppe danske forskere er med helt i front om at opfinde ’det sikre kernekraftværk’.

Global

I kælderen på Niels Bohr Instituttet sidder danske forskere og udvikler på en ny type af kernekraftværk i deres fritid. En af forskerne er fysiker Troels Schönfeldt. Han kæmper sammen med 14 andre på at få deres drøm til at blive legemliggjort - et kraftværk, der er sikkert og kan køre på atomaffald.

Elforbruget er stigende, og derfor investeres der massivt i vedvarende energityper som vind, sol og vand. Men solen skinner ikke døgnet rundt, vinden blæser ikke konstant, og vandets kræfter er ikke de samme overalt, og i december under COP21 slog FN’s klimapanel fast, at problemerne ikke kan løses uden kernekraft (også kaldet atomkraft, red). 

I Europa er der i dag 186 kernekraftværker, og yderlig 16 er under konstruktion. Men frygt for problemerne med energiformen har fået flere lande til at tøve med at bygge nye reaktorer, for kernekraft har en skræmmende historie.

I år er det 30 år siden, at Tjernobyl-ulykken fandt sted. Her nedsmeltede en reaktor, der udløste, hvad der svarer til 400 gange den radioaktivitet, som verdens første atombombe i Hiroshima udløste, og området er forsat er radioaktivt. Og senest for fem år siden gik det gået galt i Japan, hvor et jordskælv satte nedkølingen på Fukushima-værket ud af funktion.  
 

Graf

Fra ølbrygning til kernekraft

På Niels Bohr Instituttet arbejder forskere, som designer en ny type af kernekraftværk, der kan være nøglen til fremtidens udfordringer. Ifølge forskerne vil værket være sikkert, når det kommer til nedsmeltning.

- Vi sad hjemme i en vens have og snakkede om kernekraft. Det var der, det gik op for os, at vi ville arbejde på en ny type kernekraftværk sammen. Vi bitchede lidt over, at der ikke var nogen, der havde gjort det, men det var jo ligesom os, der kunne gøre det her i landet, så nu måtte vi bare i gang, fortæller fysiker Troels Schönfeldt.

Det var i midten af 2014, og i dag har de designet klar. Designet, der er kendt som en flydende saltreaktor, sikrer, at reaktoren ikke kan løbe løbsk, ligesom det skete i Tjernobyl. Stiger temperaturen i reaktoren, så lukker selve energiproduktionen ned, og derved vil temperaturen falde igen – altså ingen nedsmeltning. Og selv nuværende atomaffald vil kunne bruges som brændsel.

- Vi bruger thorium i modsætning til uran, som man bruger i konventionel atomkræft. Det tillader simpelthen, at vi kan tage affaldet fra konventionel atomkraftværker og blande det sammen med vores thoriumsalt og brænde affaldet af, forklarer fysiker Ask Emil Løvschall-Jensen.
 

Et populistisk hensyn

De 15 forskere arbejder i det daglige som vejledere på Niels Bohr Instituttet og som konsulenter for internationale firmaer, der arbejder med kernekraftreaktorer. For selvom designet er klart, så er udsigterne stadig lange til, at et egentligt kernekræftværk med deres reaktor står klart. For det kræver stadig års udvikling og milliarder i støtte. Det vil kræve en politisk vilje, der ikke er til stede.

Tyskland har besluttet at udfase atomkraft. De vil i stedet satse langt mere på vedvarende energi. Sverige har taget samme beslutning, men har trukket lidt i land. De vil forsat af med kernekraften, men har endnu ikke fastsat en dato. På Risø DTU har de lukket den sidste atomreaktor, og forskning er minimal i Danmark. Der er ikke politik vilje til at støtte det, og den findes heller ikke hos befolkningen.

- Vi har ingen forskningsmidler. Det er ikke tilladt at bruge forskningsmidler på det her område. Den melding, vi får, når vi kommer længere op i hierarkiet, er, at vi ikke kan få noget igennem herhjemme, før vi får vendt den danske befolkning, siger Troels Schönfeldt og smiler.

Men befolkningernes holdning er ikke det eneste problem for kernekraften. I England og Finland bygger de lige nu nye værker, men i begge tilfælde er produktionstiden og prisen gået langt over, hvad aftalen var. I England er leveringen af reaktorerne udskudt fire gange og ser ikke ud til at være i gang som planlagt i 2017. Det, der giver de store ekstraregninger, er den dyre teknologi, der benyttes til at bygge værkerne, men ifølge det danske team vil deres design blive et billigere alternativ, da sikkerheden er i selve fysikken.

Selvom der er lang vej igen for de danske forskere, så fortsætter de med at arbejde for det, også selvom de lever af deres opsparing. For dem handler det om menneskets fremtid.

- Jeg har to børn, og jeg skal give en verden videre til dem, som de kan leve i. Og jeg har ikke set teknologien, der kan gøre det udover den her, siger Ask Emil Løvschall-Jensen.

Magasinet har fået sin egen app – hent den her!

MyInvest er en app til danske investorer, som løbende vil følge med i, hvad der rører sig på de globale, finansielle markeder.

Klar til at dykke ned i investeringens fascinerende verden?