Hero Filippinerne
Af
Lasse Karner, journalist

Byggeboom skal fremtidssikre filippinsk væksteventyr

Lufthavne, broer, motorveje og dæmninger for over 1.000 milliarder kroner er på tegnebrættet i Filippinerne. Byg-byg-byg er navnet på kampagnen, der skal skabe arbejdspladser og endnu højere vækst i Sydøstasiens hurtigst voksende økonomi.

Læs mere om:
Asien
Indsigt
Vækstmarkeder

På en nedlagt militærbase 80 kilometer nord for den filippinske hovedstad Manila vokser en ny by frem. Buldozere pløjer sig igennem grønne bakketoppe, mens de første bygninger skyder op af det nye fundament. New Clark City er navnet på megaprojektet. Her skal ny teknologi og smukke omgivelser tiltrække erhvervsliv fra ind- og udland og den moderne filippinske middelklasse – hvis alt går efter regeringens planer.

- Det er et helt samfund, det er en by, vi bygger op fra bunden, siger Vivencio Dizon, direktør for Bases Conversion Development Authority (BCDA).

BCDA er en myndighed sat i verden for at udvikle landområder, der tidligere tilhørte det amerikanske militær. På mange måder kan Clark New City ses som et symbol på, hvor Filippinerne kommer fra, og hvor landet gerne vil hen. Den sidste rest af kolonimentalitet skal rystes af og give plads til fremtidens vækstøkonomi.

Boliger, hospitaler, skoler, sportsfaciliteter, erhvervsejendomme, lynhurtigt internet og selvkørende biler er alt sammen på tegnebrættet. Det samme er en ny lufthavnsterminal og en togforbindelse til hovedstaden, mens motorvejen til Manila allerede står klar.

- Hovedformålet med Clark er at skubbe den økonomiske udvikling ud af Manila, så landområderne også får del i væksten. Det er, hvad den siddende regering ønsker, og det er, hvad man forsøger at opnå på kort tid ved at forbedre infrastrukturen. Og vi er på rette spor. Den filippinske økonomi voksede med 6,7 procent sidste år og med 6,8 procent i første kvartal i år, men ser man på regionen, hvor Clark ligger, voksede økonomien med 9,7 procent, hvilket er virkelig imponerende, siger Vivencio Dizon.

Vi er på rette spor. Den filippinske økonomi voksede med 6,7 procent sidste år og med 6,8 procent i første kvartal i år
Vivencio Dizon, direktør for Bases Conversion Development Authority, (BCDA)

Clark New City er et ud af 75 prestigeprojekter, der udgør stammen i den filippinske regerings storstillede infrastrukturkampagne kaldet byg-byg-byg. Over 1.000 milliarder kroner er afsat i perioden fra 2017 til 2022. De skal gå til alt fra havne, motorveje og broer til togforbindelser, lufthavne og dæmninger. Det filippinske ørige har længe haft hårdt brug for en større grad af sammenhængskraft, mens storbyerne lider under dårlig byplanlægning og et stigende befolkningspres.

På 50 år er 50 millioner filippinere flyttet fra land til by. Størstedelen til hovedstadsområdet, hvor trafikal nedsmeltning er en del af hverdagen. Sidste år udgav World Economic Forum en rapport, der placerede Filippinerne på en plads som nummer 97 i verden i kategorien for infrastruktur.

- Vi har i årevis haltet bagefter sammenlignet med infrastrukturen i andre lande i regionen som Malaysia og Thailand for slet ikke at tale om Singapore. Så vi har travlt og forsøger at indhente det forsømte. Hvis vi ønsker at fortsætte med at have høj vækst, bliver vi nødt til at styrke sammenhængskraften på tværs af landet. Vi bliver nødt til at blive mere konkurrencedygtige, siger Ernesto Pernia.

Han er øverste chef for National Economic and Development Authority (NEDA), der er et slags superministerium med ansvar for økonomisk planlægning og udvikling. Byg-byg-byg skal ud over at binde landet bedre sammen og tage presset af trafikale knudepunkter også skabe flere og bedre betalte jobs samt et stærkere fundament for en mere konkurrencedygtig filippinsk industri og fremstillingssektor, forklarer Ernesto Pernia.
 

Ernesto Pernia
Ernesto Pernia
Chef for National Economic and Development Authority (NEDA)

En offensiv finanspolitik

Den filippinske økonomi har i flere år vist gode takter og er i dag den hurtigst voksende i en region med mange fremadstormende økonomier. Verdensbanken estimerer en BNP-vækst på 6,7 procent i år og næste år, mens den filippinske regering håber at komme helt op på 8 procent. En stor del af æren for den høje vækst kan tilskrives reformer gennemført under tidligere regeringer. Samtidig er den offentlige gæld bragt under kontrol, hvilket har givet den siddende regering under præsident Rodrigo Duterte gode muligheder for at føre en offensiv finanspolitik.

- Under den tidligere regering udgjorde udgifter til infrastruktur omkring 2 procent af BNP. Det voksede til 4,5 procent i 2016 og 5,4 procent sidste år. Målet er at komme op på 7 procent af BNP, så det er massivt, siger Ernesto Pernia.

Størstedelen af regningen i forbindelse med det igangværende byggeboom sendes videre til borgerne. Det sikrer en ny skattereform, hvor 70 procent af indtægterne skal gå til byg-byg-byg.

Men ifølge leder af tænketanken Institut for Political and Electoral Reform, Ramon Casiple, bakker de fleste filippinere op om præsidentens byggekampagne.

90 procent af borgerne mærker de øgede skatter og inflationen, men på nuværende tidspunkt ser det ikke ud til for alvor at føre til stor utilfredshed. Regeringen har været gode til at forklare, at uden flere indtægter kan staten ikke foretage de nødvendige investeringer, der skal skabe mere vækst, siger han.

Brutale metoder

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for regeringens politik. Siden præsident Duterte kom til magten for to år siden har han brugt hårdhændede og til tider brutale metoder for at nå sine mål. Hans nultolerancepolitik over for narkokriminalitet har kostet tusindvis af menneskeliv, mens det heller ikke er ufarligt at stå i vejen for regeringens infrastrukturprojekter. Flere af projekterne bliver bygget i områder, der er beboet af nogle af Filippinernes oprindelige folk. De udgør mellem ti og tyve procent af befolkningen og er typisk blandt de fattigste og mest marginaliserede filippinere.

Under Dutertes regering er situationen for oprindelige folk blevet forværret markant. Retten til vores forfædres land bliver systematisk underkendt i forbindelse med store, kommercielle projekter som minedrift, plantageplantning eller dæmningsbyggeri. Og når vi protesterer mod tiltagene, er statens svar at sætte militæret ind, hvilket fører til alvorlige lovovertrædelser, siger Windel Bolinget, direktør for paraplyorganisationen Cordillera Peoples’ Alliance, der samler 300 organisationer for oprindelige folk i den nordlige del af landet.

New Clark City
New Clark City er navnet på et filippinsk megaprojekt, der blandt andet skal tiltrække erhvervsliv fra ind- og udland. Sådan her kommer byen til at se ud – hvis alt går efter regeringens planer (foto: newclarkcityph.com).

"Der er utroligt meget bureaukrati"

Ifølge Ramon Casiple fra Institut for Political and Electoral Reform er Dutertes målsætning at gøre Filippinerne mere selvstændigt både økonomisk og politisk.

Nøglen til at forstå Duterte er, at han vil skabe et Filippinerne, der er uafhængigt og har sit eget ståsted. Han ønsker en økonomisk udvikling, der minder om nogle af de rigeste lande i regionen, og her spiller udenrigspolitik en vigtig rolle. Filippinerne skal ikke være i alliancer, og derfor have et mere normalt forhold til USA og ikke et forhold præget af tidligere tiders kolonitilgang. Han vil også have et normalt forhold til Kina, hvilket tidligere ikke har været tilfældet. Kina har budt den udvikling velkommen, og man må forvente, at kinesiske investeringer i Filippinerne vil fortsætte med at stige, siger han.

Også fra andre dele af kloden tager strømmen af investeringer til. Der er mange gode grunde til at rette blikket mod Filippinerne, vurderer den danske ingeniørkoncern FLSmidth. Selskabet, der laver maskiner og leverer services til cement- og mineindustrierne, har på fire år registreret en tyvedobling af salget i landet.

Potentiale i de mange byggeprojekter er til at få øje på og den hjemlige cementindustri kan langt fra følge med efterspørgslen. En veluddannet og engelsktalende arbejdsstyrke og et fornuftigt lønniveau er andre positive faktorer. Men omfattende bureaukrati er fortsat en stor udfordring, lyder det fra General Manager for FLSmidth i Filippinerne, Rune Hurttia.

- Mellem 15 og 20 procent af cementen i Filippinerne er importeret, fordi man ikke er i stand til at producere nok selv. Den udviklingen er stigende, fordi der ikke bliver bygget nye fabrikker, hvilket skyldes at det er utroligt svært at få de rigtige byggetilladelser. Der er utroligt meget bureaukrati. Så det undrer mig, at man har en regering, der siger byg, byg, byg og vil øge udgifterne til infrastruktur, men som ikke giver de nødvendige tilladelser, siger han.

35 ud af de 75 største infrastrukturprojekter er blevet godkendt, mens det kun er et fåtal, hvor selve byggeriet er gået i gang. De kommende års enorme offentlige investeringer i en økonomi, der i forvejen buldrer af sted øger risikoen for inflation og flaskehalse. Men den bekymring deler den filippinske regering ikke.

- Økonomisk vækst skal altid ske under kontrollerede forhold for at undgå overophedning, men som det ser ud nu, mener jeg ikke, at der er grund til at være bekymret, lyder svaret fra Ernesto Pernia fra planlægningsmyndigheden NEDA.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.