Kvinder bruger vatterpas
Af
Charlotte Holst, journalist

Hvad er et benchmark?

Når man læser og hører om investeringer, falder man ofte over ordet 'benchmark'. Man kan for eksempel læse, at en investeringsforening slog sit benchmark. Men hvad betyder begrebet egentlig, og hvad kan man bruge det til? Direktør i Nordea Invest, Eric Pedersen, fortæller.

Læs mere om:
Aktiemarked
Investeringer
Eric Pedersen
Eric Pedersen
Direktør, Nordea Invest

Hvad er et benchmark?

Et benchmark er udgangspunktet for hele investeringsprocessen og for, hvordan du konstruerer din investeringsportefølje. Det er dit sammenligningsgrundlag og det udgangspunkt, du som porteføljemanager eller kunde altid kan gå tilbage til og vurdere dine investeringer ud fra, når der er foretaget nogle handlinger. Benchmarket er dér, hvor du starter, og så kan du afvige fra det. Det kan godt være din portefølje kommer til at se helt anderledes ud end dit udgangspunkt, men du kan altid gå tilbage og sammenligne med det, du startede med.

Hvordan vælger man benchmarket?

Vi hører nogle gange det her med, at vi jo bare vælger det benchmark, der passer ind, så resultatet kommer til at se godt ud. Men det kan man ikke. Det er aldrig tilfældigt valgt. Benchmarket skal altid være tilpasset den type investeringer, der ligger i porteføljen, passe med investorens risikoprofil og den mængde, der investeres. Der bruges forskellige benchmarks til forskellige formål alt afhængigt af, hvordan porteføljen konstrueres.

 

Hvor kan man orientere sig?

Der er jo flere udbydere i markedet for investeringer, der ligner hinanden. Morningstars ratingsystem går ind og sammenligner fonde i forskellige kategorier bedømt på afkast, risiko og omkostninger, så der kan man blandt andet orientere sig. En kategori kan eksempelvis være ’europæiske aktier’. De bedste ti procent får fem stjerner, de dårligste ti procent får en enkelt stjerne, og gennemsnittet får tre. Og ind imellem er der så henholdsvis fire til dem, der er noget bedre, og to stjerner til dem, der er lidt dårligere end gennemsnittet. Her får man altså en sammenligning, så man kan tjekke alternativerne i markedet.

Skal man helst slå sit benchmark?

Det er selvfølgelig godt, hvis man gør det. Men man skal huske, at hvis bare vi giver et afkast på niveau med benchmarket – altså det teoretiske udgangspunkt, da investeringen blev sammensat – ja, så har vi altså tjent alle omkostningerne hjem. Så er det faktisk et ret godt resultat. Der er jo omkostninger forbundet med at forvalte og købe og sælge og så videre, og dem ville kunden selv have haft, hvis han eller hun ikke havde valgt at få os eller andre udbydere til at investere for sig. Indimellem spørger kunderne eller pressen til det, hvis der er produkter, som over længere tid klarer sig markant dårligere end benchmarket, og det er helt fair. I de tilfælde skal man så sammenligne med alternativerne i markedet i øvrigt, herunder de såkaldte indeksfonde. De giver som udgangspunkt et afkast, der svarer til benchmarket, minus fondens omkostninger. Det er i hvert fald vigtigt at understrege, at det på ingen måde er dårligt at ligge på niveau eller en smule efter benchmark. Og ligger man over, er det rigtig godt.

"Benchmarket skal altid være tilpasset den type investeringer, der ligger i porteføljen, passe med investorens risikoprofil og den mængde, der investeres"
Eric Pedersen, direktør i Nordea Invest

Bør man som investor holde øje med, hvordan ens investering klarer sig i forhold til benchmarket?

Man skal selvfølgelig holde øje med, om man får et ordentligt afkast. Men hvor meget man skal interessere sig for det fra dag til dag, bestemmer kunderne jo selv. Der er tre kategorier, kan du sige: Der er gør det selv-folket, som selv investerer over nettet og prøver sig frem. Der er de kunder, der gerne vil investere sammen med os, det vil sige være med til at tage beslutninger, have afrapportering og så videre, og så er der de kunder, der gerne bare vil have det fikset. De kan aflevere det hele hos os, og så ordner vi alt omkring investeringerne. Men det er altid en god idé med jævne mellemrum at tjekke, hvordan det går i forhold til konkurrenterne.

Hvad er risikoen ved selv at investere, holde øje med sit benchmark og handle ud fra det?

Folk er jo forskellige og har forskellige forudsætninger. Som gør det selv-investor sparer du umiddelbart nogle af omkostningerne, men de kommer så ofte alligevel. Du betaler jo stadig kurtage, der er valutakurser at tage hensyn til, ligesom risikoen for at komme galt afsted og lave fejlinvesteringer er stor. Man har måske hørt om en nabo, der har gjort det godt med nogle investeringer, men man hører ikke om alle dem, der rammer forkert. Man skal huske, at vores porteføljeforvaltere ikke laver andet hele dagen end at læse analyser, lave beregninger og handle i markederne – så de er altså langt foran i forhold til folk, der læser i Børsen, at et bestemt firma klarer sig godt, og så selv forsøger sig. Samtidig kan de professionelle investorer jo reagere med det samme, når der sker noget i markedet. Det er ikke sikkert, du kan det som privat investor. Og de professionelles handelsomkostninger er også markant lavere end dem, du møder som privat investor.