Loading

0:00/0:00

Af
Kenneth Laugaard Andersen, journalist

Bedsteforældre kæmper for klimaet: ”Vi har alle et ansvar for at få det til at fungere”

Over hele verden rejser en generation af klimakrigere sig: Bedsteforældrene. De vil have politikerne til at tage ansvar for klimaet. Alle drives de af samme formål – at sikre deres børnebørn en planet at leve et godt liv på. I Holland har de sagsøgt regeringen for at få en mere ambitiøs klimapolitik og to gange fået medhold i retten. Nordea Invest Magasinet har mødt nogle af klimaets frontkæmpere.

Bæredygtig opsparing
Global
Indsigt

Foran den hollandske parlamentsbygning i Haag har en gruppe bedsteforældre sat hinanden stævne. De samles hver anden uge for at protestere mod regeringens manglende initiativer til at imødegå klimaforandringerne.

- Bedsteforældre er de mennesker, der virkelig bekymrer sig om, hvilken jord de efterlader til deres børn og børnebørn. Og vi er urolige, fordi vi ønsker, at de (børn og børnebørn, red.) også skal passe på den, og vi har brug for politikernes hjælp, forklarer Joos Ockels.

72-årige Joos Ockels er mor, svigermor og bedstemor, og hun er aktiv i kampen for en bæredygtig verden. Fundamentet for Joos Ockels engagementet blev grundlagt af hendes afdøde mand, Wubbo Ockels, der var Hollands første astronaut. Igennem ham fandt hun inspiration til at kæmpe for sine egne børnebørn – men også andres.

- Wubbo brugte talemåden: ’Vi er alle astronauter på rumskibet Jorden’. For hvis du kigger på Jorden fra rummet, svæver det rundt, som et rumskib, og de mennesker, der lever om bord, er astronauterne. Og vi har alle et ansvar for at få det til at fungere, forklarer hun.
 

Joos Ockels er klimaaktivist og medsagsøger i en klimaretsag mod Hollands regering om landets uambitiøse målsætninger på klimaområdet (NB! Del 1 ligger i toppen af artiklen).

Sammen med den hollandske NGO Urgenda har Joos Ockels og gruppen af bedsteforældre trukket landets regering i retten for at få dem til at føre en mere ambitiøs klimapolitik. Mens sagen venter på sin endelige afgørelse i Højesteret, fortsætter de bekymrede bedsteforældre med at markere deres sag foran parlamentet i Haag.

De synger slagsange, snakker med de politikere, der kommer ned for at lytte til dem, og fortæller hinanden, hvad der er sket inden for den grønne dagsorden siden sidst – og at kommer med positive historier om udviklingen.

- Jeg har lyst til at tilføje noget positiv energi. Her til morgen sagde min ven Werfords noget smukt. Han sagde: ’Forestil dig, hvad vi har betalt for energi i de sidste 100 år – os alle sammen og alle økonomier. Nu har vi endelig teknologien på plads til at få gratis energi. Dette giver gode muligheder og en lovende fremtid. Lad os gribe chancen, fortæller Joos Ockels til sine med-bedsteforældre på pladsen.

Klimaretssagen i Holland

I 2013 stævner den hollandske NGO Urgenda på vegne af mere end 900 borgere den hollandske regering med krav om at landet skal reducere sin CO2-udledning med minimum 25 procent i 2020 sammenlignet med CO2-niveauet for 1990. Borgerne fik medhold i både byretten og siden en appeldomstol, hvor dommerne blandt andet henviser til statens pligt til at beskytte sine borgerne under EU’s menneskerettighedskonvention.

Den hollandske regering har anket sagen, og sagen venter nu på at komme for Højesteret.

"Vi har alle et ansvar"

Hver torsdag morgen deltager Dorrit Olsen i eventet Klimapåmindelsen foran Christiansborg i København. Ligesom bedsteforældrene i Holland mødes folk også i Danmark for at råbe politikerne op.

Dorrit Olsen er pensionist og medlem af Bedsteforældres Klimaaktion i Danmark. Hun har læst og hørt om den ene efter den anden rapport, der tegner en negativt billede af den fremtid, vi er på vej mod.

- Det går mig meget på, at der er ting, som går den forkerte vej, men der bliver ikke rigtig gjort noget. Derfor må jeg som bedsteforælder gøre noget, når vi har levet højt på de gode tider så at sige, forklarer hun.

Bedsteforældrenes Klimaaktion blev stiftet i 2017. Den tæller mennesker fra hele Danmark, og tovholdere i de store byer står for at koordinere de løbende protester, som aktionens medlemmer deltager i.

- Jeg er ikke ekspert. Jeg er en bedsteforælder, der er bekymret. Min tilgang er, at jeg ikke kan forstå, hvorfor politikkerne ikke lytter til de eksperter, der gang på gang fortæller, hvor galt det står til, siger Dorrit Olsen.

Hun ser ikke sig selv som en helgen. Hendes generation har rejst, købt og forbrugt samt haft en velstandsstigning. Og den levevis afspejles i den danske befolkning, som i dag har et af de højeste klimaaftryk i verden.

Dorrit Olsen
Dorrit Olsen deltager sammen med Bedsteforældrenes Klimaaktion i protester foran Christiansborg i København, hvor man prøver at råbe politikerne op og få dem til at gøre mere for klimaet.

- Vi har alle sammen et ansvar. Vi har nogle folkevalgte politikere, der er vant til at træffe beslutninger og tage ansvar, og det skal de gøre. Men vi almindelige danskere har også et ansvar i den måde, vi forbruger på. Et eller andet sted har vi godt vidst, at det, vi gør, ikke er godt for klimaet, det vi gør, men vi har ikke rigtig ændret noget. Det er først her inden for de seneste tre til fem år, at det er gået op for folk, at der er noget alvorligt galt, siger Dorrit Olsen og tilføjer:

-  Hvis det virkelig skal rykke noget på den store bane, så skal vores politikere i gang med at handle og tage ansvar ved at træffe de svære og måske upopulære beslutninger. Om det så er afgifter, reguleringer eller andre tiltag. Det kan jeg ikke afgøre, men det er vel det vi har politikerne til.

Hun har taget skridt til en mere klimavenlig levevis med mindre kød, grønnere transport og deltagelse i madspildsprojekter. Og selv om den grønne udvikling går trægt, er der ingen pessimisme at spore hos den danske aktivist.

- At sige kampen er tabt, det tror jeg ikke på. Vi bliver nødt til at have håb. Vi bliver nødt til at blive ved med at tro på, at det kan gøres ved at lave nogle ændringer, men som kommer til at koste. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at vores kommende generationer får et liv, der er ligeså godt som det liv, jeg har levet, siger hun.

Bedsteforældregrupper

I en lang række lande findes der i dag grupper af bedsteforældre, der sammen kæmper for større klimabevidsthed og forlanger handling fra samfundet. De findes blandt andet her:

• Danmark: Bedsteforældres Klimaaktion

• Holland: Grootouders Voor Het Klimaa

• Norge: Besteforeldre mot Global Oppvarming

• Storbritannien: Grandparents Climate Action og Grandparents for a Safe Earth

• Schweiz: Grands-Parents pour le climate / Klima-Grosseltern Schweiz

• Østrig: Knitting Nannas

• Canada: For Our Grandchildren

• USA: Stay Cool for Grandkids

• Globalt: The Elders

Den hollandske sejr

Over hele verden vokser protestbølger sig på tværs af generationer. Alle råber de på politikerne til at tage ansvar og støtte op om at gøre verden bedre. I Holland tog de i begyndelsen af dette årti den hidtil største aktion mod politikerne.

Sammen med den hollandske NGO Urgenda gik Joos Ockels og gruppen af hollandske bedsteforældre for nogle år siden rettens vej for at få de landets politikerne til at øge ambitionerne fra 17 procents reduktion af landets CO2-udledning til minimum 25 procent i 2020 i forhold til 1990-niveauet.

- Vi må alle gøre vores del. Så for os var denne retssag virkelig et spørgsmål, om at gøre politikerne opmærksomme på, at de også er ansvarlig for deres del af at løse problemet. Det var grunden til, at vi gik i retten, forklarer Joos Ockels.

I 2015 kom afgørelsen fra byretten. En afgørelse, som ikke var forventet – dommeren gav gruppen af sagsøgere medhold. Regeringen ankede dommen med det samme, og 9. oktober 2018 faldt afgørelen i appelretten i Haag.

På dagen for afgørelsen følte Joos Ockels sig optimistisk.

- For imellem afgørelsen i retten og appellen i maj har vi haft Paris. Og i Paris lovede regeringen at skaffe resultater med bæredygtighed. Det lovede regeringen. De underskrev aftalen, forklarede hun umiddelbart før, afgørelsen faldt.

Og stik mod både eksperter og politikeres forventning gav de appelrettens tre dommere klimaaktivisterne medhold i, at regeringens planlagte nedbringelse af CO2-udledningen med 14-17 procent er ulovligt, når omfanget af truslen fra klimaforandringer tages i betragtning.

- Den her afgørelse giver os ægte håb. Det er endnu tydeligere nu end for tre år siden, at klimaforandringer er det afgørende spørgsmål i vores liv og vores børns liv. Vi håber, at det her vil blive den opvågning, som regeringerne rundt om i verden skal høre, siger Joos Ockels.

Den hollandske regering har siden appelleret den nye dom. Sagen skal derfor for Højesteret og kommer efter planen for i 2019.

Verserende klimaretssager i verden

Rettens afgørelse fra 2015 i Holland gav grupper i flere andre lande blod på tanden, og siden er andre borgergrupper gået rettens vej:

Tyskland

Jordens Venner Tyskland indgav i november 2018 en forfatningsmæssig klage over den tyske regering. De hævder, at regeringens manglende opfyldelse af både egne og EU’s 2020-mål for reduktion af drivhusgas-udledningen overtræder borgernes grundlæggende rettigheder.

Status: Afventer tilladelse til at føre sagen

USA

21 unge amerikanere fra staten Oregon har sammen med ngo’en Our Childrens Trust i 2015 lagt sag an mod den amerikanske regering. De hævder, at regeringens handlinger forårsager klimaændringer, som har krænket den yngste generations forfatningsmæssige rettigheder.

Status: Afventer rettens tilladelse til at sagen kan begynde.

Norge

NGO’erne Greenpeace og Natur og Ungdom anklager i 2017 Norges Olie- og Energiministerium for at overtræde norsk forfatning ved at udstede olie- og gaslicenser til dybhavsboringer i Barentshavet. I første retsinstans anerkendte retten regeringens pligt til at beskytte sine borgere, men frifandt samtidig regeringen, da den ikke står for udvinding af olie og gas.

Status: Sagen er appelleret til Højesteret

Maorierne mod New Zealand

Maorierne sagsøger i 2017 regeringen i New Zealand. De hævder, at New Zealand har tilsidesat sine forpligtelser over for dem ved ikke at gennemføre en politik, der skal håndtere klimaforandringerne.

Status: Afventer høringsdato

Læs mere om de verserende sager på Colombia University i New York her.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har sin egen app – hent den her!

MyInvest er udviklet af Nordea Invest og indeholder alt indhold fra Nordea Invest Magasinet samt mulighed for at følge dine favorit Nordea Invest fonde.

Download nu og bliv automatisk opdateret hver gang der kommer nyt