grønne penge
Af
Charlotte Holst, journalist

Bedre ry og klare rammer? Deleøkonomien vil tale med én stemme

Deleøkonomien vokser, men rammes jævnligt af kritik af lovløse tilstande. I Danmark skal en nystartet forening stå sammen om udfordringerne for platformene.

Læs mere om:
Danmark
Indsigt
Claus Skytte
Foredragsholder og ekspert i deleøkonomi

Hyr en rengøringshjælp eller en havemand. Tilbyd dig selv som hundelufter eller lej din bil ud. Nogle klik og du er i gang. Den simple model i de deleøkonomiske tjenester tiltrækker et stadig større publikum af både brugere og udbydere af arbejdskraft. Men om tjenesterne giver en velsignet frihed, eller fører til samfund, hvor borgerne som moderne daglejere falbyder deres arbejdskraft, det er der delte meninger om. Deleøkonomien opererer nemlig i en juridisk gråzone, der vækker kritik blandt borgere, politikere og fagbevægelse.

For at få skabt nogle fælles rammer har foreløbig 11 af tjenesterne derfor meldt sig ind i en nystartet forening: Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark. Betegnelsen platformsøkonomi er valgt, fordi nogle mener, at det hygge-klingende “deleøkonomi” tegner et lidt for rosenrødt og idealistisk billede.  

- Det tænder røde lamper, når man siger deleøkonomi, fordi vi jo taler om platforme, der tjener penge. De her platforme, hvor man deler arbejde, er udfordrende for arbejdsmarkedet, og det er vigtigt, vi får skabt nogle ansvarlige rammer på et oplyst grundlag. Der er nogle gråzoner, siger formand Claus Skytte, der ud over at være formand for foreningen er foredragsholder og forfatter til flere bøger om deleøkonomi. Han peger på, at der for blot tre år siden var nul danskere, der arbejdede for de her tjenester, mens der i dag er mindst 10.000.

 

Car keys

Wild west

De røde lamper lyser især kraftigt hos fagbevægelsen, som hæfter sig ved gråzonerne. Her mener man, i lighed med flere arbejdsmarkedseksperter, at tjenesterne bevæger sig tæt på en arbejdsgiverrolle. Blandt andet fordi de definerer opgaverne præcist, men ikke påtager sig de forpligtelser, der følger med at være arbejdsgiver. På sigt frygter man, det kan føre til et samfund, hvor den enkelte arbejder fra munden til hånden og må have mange småjob for at overleve. Formanden for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey har kaldt det “et wild west.” Det kan Claus Skytte sådan set godt forstå.

- Jamen det er et wild west visse steder. Se på USA og England. Hvis du kun lader markedet drive det, så er der ingen respekt for mennesker, og det vil vi have i Danmark, siger han.

Blandt andet taxatjenesten Uber har været med til at skæmme deleøkonomiens image med sager om lemfældig omgang med brugernes personlige oplysninger og sabotage af konkurrenter.

Truet af disruption

Ikke kun fagbevægelsen, men også brancher, som truet af disruption, holder et vågent øje med, hvordan de nye tjenester boltrer sig. I Danmark protesterede taxachauffører heftigt imod Uber og lykkedes - i første omgang - med at få gjort branchen ulovlig. Også hoteller- og overnatningssteder er på stikkerne i forhold til, hvordan AirBnb agerer juridisk, da det er en alvorlig konkurrent, og restaurationsbranchen kan blive udfordret, hvis private får lov at lave mad for andre i hjemmet. I princippet er alle virksomheder, der har en “mellemmand-funktion” truet af disruption, siger Claus Skytte.

- Tag reklamebranchen hvor mange opgaver nu bliver lavet af annoncørerne selv, fordi de får deres brugere til at lave indholdet, hvorefter annoncørerne selv poster det gennem deres sociale medier. Tag aviserne. Folk deler nyheder med hinanden eller laver dem selv, siger han og nævner app’en EyeEm, hvor nyhedsmedier kan bestille amatører til at tage billeder i stedet for at sende en fotograf.

- De deleøkonomiske platforme får amatører til at udføre professionelt arbejde, fordi teknologien gør det muligt. Vi skal finde en måde at skelne amatøropgaver fra faglærte opgaver, så der ikke sker et skred hen imod, at amatører udfører alt arbejde, blot fordi det er billigere. FPD har intet ønske om at skabe et prekariat, siger Claus Skytte.

“Prekariatet” er kendetegnet ved faldende indkomst, tab af rettigheder og en usikker stilling på arbejdsmarkedet.

 

Kendskab og brug

  • Flere end 7 ud af 10 danskere (73 procent) kender til en eller flere deletjenester
  • Seks procent har tilbudt deletjenester for andre, mens næsten hver femte (19 procent) har været ”kunde”
  • Særligt unge er åbne over for den nye økonomi
  • Mønstret ligner internettets start, hvor det tog tid før forbrugerne fik tillid til at handle over nettet
  • Ifølge Erhvervsministeriet er der lige nu 144 deleøkonomiske virksomheder i Danmark

Kilde: FDIH. Analyse fra foråret 2017

Stort potentiale

FPD har netop formuleret et arbejdsmarkedspolitisk oplæg. Her foreslår man eksempelvis, at platformene altid skal indberette til Skat og samarbejde med myndighederne. Samtidig peger foreningen på, at man skal man gøre det let for “den selvansatte” at dedikere en del af sit honorar til for eksempel feriepenge, pension, a-kasse og forsikring. Claus Skytte understreger, at der ikke må ske et skred, så der pludselig ingen beskyttelse er af arbejdstagerne, men at det samtidig er vigtigt at være imødekommende over for platformsøkonomien.

- Der er eksempelvis et stort potentiale i, at småopgaver, som i dag bliver udført sort, kommer på platforme, så der både kan blive svaret skat og lavet forsikringer og sikkerhed for alle parter. Der er mange, som har noget arbejde i hjemmet i dag, som det ikke er muligt at få udført, fordi det er for dyrt eller småt til at at en faglært er interesseret, siger han og peger på, at interessenterne (fagbevægelse, politikere og platformen selv) er åbne over for at få lavet fælles rammer.

- Vi oplever lydhørhed overfor at skulle samarbejde. Vi skal i god dansk ånd sætte os omkring et bord og finde nogle regler, så vi kan få skabt plads til denne nye form for økonomi, der lægger sig mellem erhvervslivet og privatlivet.