Landbrug
Af
Charlotte Holst

Bæredygtighed er en megatrend, som ikke kan ignoreres

De skandinaviske forbrugere betaler gerne ekstra for bæredygtighed og opmærksomheden på at ’gøre det rigtige’ vokser. De alvorlige forandringer på vores klode er svære at ignorere længere, siger professor, der selv er stoppet helt med at købe oksekød.

John Thøgersen
John Thøgersen
Professor i økonomisk psykologi

Hver femte dansker vil gerne betale op til 25 procent ekstra for bæredygtighed. Det viser tal fra skandinaviske ‘Sustainable Brand Index,’ der har undersøgt betalingsvilligheden i de fire nordiske lande. Også i vores nabolande er forbrugerne klar til at punge ud, når det handler om at være med til at sikre det fortsatte livsgrundlag på kloden.

Det lyder jo rigtig godt. Men der er dog nogle væsentlige forbehold, man skal tage i den slags undersøgelser, siger professor i økonomisk psykologi, John Thøgersen.

- Det er et hypotetisk spørgsmål, og når folk svarer, er der derfor altid en stor gang gæt i det. Svarene risikerer at afspejle den, man gerne vil være, frem for den man er. Samtidig er bæredygtighed et så bredt begreb, der kan fortolkes på mange måder. Men tallene kan bruges som en strømpil i forhold til bæredygtighedsholdninger, siger John Thøgersen, der forsker i forbrugeradfærd i relation til bæredygtighed.

Forvirring: Hvad er klimavenligt?
Bæredygtighed er dog et vanskeligt begreb at få hold på, fordi forbrugerne tolker alt muligt forskelligt ind i det. Det siger Nina Preus, der er forbrugersociolog og seniorkonsulent hos Landbrug & Fødevarer. Her lavede man sidste år en undersøgelse, der viste, at hver fjerde dansker tænker over bæredygtighed, når de køber fødevarer. Men igen skal man tage forbehold.

- Det er meget svært for forbrugerne, at finde hoved og hale i, hvad bæredygtighed er. For hvilket regnskab er det vigtigste? Er det, at det er økologisk, at varen ikke er transporteret med fly, at den er produceret lokalt, at man tænker over arealudnyttelse, så der er mad nok i fremtiden, eller at dyrevelfærd er i højsædet? Bæredygtighed kan være rigtig mange ting, siger Nina Preus, som kalder det “et geléagtigt begreb”, som er svært at indfange.

Nina Preus har været med til at gennemføre flere undersøgelser af forbrugeradfærd og bæredygtighed og siger, at især de mennesker, der tænker bæredygtighed i en klimamæssig sammenhæng, er i vildrede. Hun kommer med et eksempel fra en undersøgelse, hvor forbrugerne giver udtryk for at være i tvivl, når de står med valget mellem et økologisk udenlandsk produkt eller et ikke-økologisk lokalt produceret produkt.

- Forbrugeren tænker: Økologisk produceret, men transporteret over lange afstande, eller lokalt produceret? Mange giver her udtryk for voldsom tvivl over, hvad der egentlig vejer tungest i klimaregnskabet, siger hun.

Professor har droppet oksekødet
Der er dog især én ting, man kan gøre, hvis man vil være bæredygtig og bekæmpe CO2-udslippet: man kan skære ned på kød, især oksekød. Og det gør flere. På syv år er antallet, der spiser helt eller delvist vegetarisk vokset til mere end det dobbelte. Hver femte dansker fravælger kød en til to dage ugentligt.

Professor John Thøgersen peger på et begreb, der begynder at vinde frem: ‘flexitarianisme.’ Det betyder, at man skærer ned på kød, uden at forsage det 100 procent. John Thøgersen fortæller, at han selv – ved et offentligt arrangement for fem år siden – annoncerede, at han ville stoppe med at købe oksekød. Den beslutning tog han efter at have set dokumentarfilmen ‘The Age of Stupid’, der foregår i år 2060, hvor de værste klimascenarier er blevet til virkelighed. Han vil dog ikke være ‘a pain in the ass’, som han siger:

- Jeg køber ikke selv oksekød og serverer det heller aldrig for gæster. Men bliver det serveret for mig, så spiser jeg det. Jeg vil ikke missionere. Men jeg mener, at vi hver især må bidrage, som vi kan. Jeg følte, at jeg godt kunne undvære at spise alt det oksekød.

Mere bæredygtighed, mindre kød

  • Mellem 33 og 41 procent af befolkningerne i de fire nordiske lande vil betale 10 procent ekstra for bæredygtige produkter
  • Mellem 20 og 22 procent vil betale 25 procent ekstra
  • Hver fjerde dansker tænker over bæredygtighed, når de køber ind
  • 8,3 procent af danskerne spiser vegetarisk mindst 3-4 dage om ugen mod 3,8 procent i 2010. Hver femte fravælger helt kød en til to dage om ugen
  • Coop har siden 2011 set kødsalget falde hvert år, men tallene var små og med sæsonudsving. Nu tør analyseafdelingen for første gang konkludere, at der er tale om en blivende tendens

Kilder: Sustainable Brand Index / Landbrug & Fødevarer / Coop Analyse i Politiken.

Ikke helgener, men bidragsydere
Undersøgelser, strømpile og personlige fortællinger om ændret adfærd tegner tilsammen et billede af en bæredygtighedsbølge. Nina Preus kalder det “en megatrend på linje med sundhed, som er på vej”. John Thøgersen tøver ikke med at konkludere, at bæredygtighed allerede er en megatrend – født ud af barsk nødvendighed.

- Der er SÅ alvorlige klimaproblemer og så mange faresignaler, som ikke kan ignoreres, siger han og peger eksempelvis på, at tundraen i Alaska ikke længere er permafrost, hvilket kan betyde en vandstandsstigning på 10 meter i løbet af kort tid. Det kan det enkelte individ ikke stille meget op overfor. Men for forbrugeren, der gerne vil gøre det rigtige, bliver det John Thøgersen kalder en ‘bidragsetik’ centralt.

- Den enkelte skal jo ikke forsage alt i verden som en helgen. Det ville være absurd, for det løser ikke miljøproblemerne. Dem kan ingen løse alene. Men vi oplever som individer, at vores forpligtelse er at yde et rimeligt bidrag, så vi i fællesskab være med til at løfte det her.