babyboom
Af
Charlotte Holst, journalist

Ældre mødre og nye familieformer får markedet for fertilitetsbehandling til at boome

Siden det første reagensglasbarn kom til verden for 40 år siden, er markedet for fertilitetsbehandling vokset markant. Særligt i de senere år har ældre mødre, andre familieformer og mere liberal lovgivning skubbet til væksten. Danmark har en styrkeposition inden for feltet.

Danmark
Indsigt
Peter Reeslev
Peter Reeslev
Direktør for verdens største sædbank, Cryos

I 1978 kom Louise Joy Brown til verden i England. Hun var verdens første reagensglasbarn – undfanget ved kunstig befrugtning ved brug af den såkaldte IVF-metode, hvor befrugtningen foregår uden for kvindens krop i et reagensglas. Det var et opsigtsvækkende gennembrud, der skabte debat og blandt andet fik religiøse ledere til at udtrykke bekymring og frygte, at videnskaben var i gang med at skabe ‘Franken-babyer.’

Her 40 år senere har stadig mere avancerede metoder inden for fertilitetsbehandling hjulpet mange barnløse par, og i dag er det et marked i bragende vækst. For i en verden, hvor stigende fødselsalder og nye familieformer er globale realiteter, bliver der ikke mindre efterspørgsel på hjælp til at reproducere sig, når naturen står af.

Verdensmarkedet for hormonbehandlinger, laboratorieudstyr, reagensglasbehandlinger, donorsæd og -æg bliver, ifølge analysehuset Allied Market Research mere end fordoblet fra 63 milliarder kroner i 2013 til 147 milliarder kroner, når vi når 2020.  

Heteroseksuelle par i mindretal

En af de førende virksomheder inden for feltet er sædbanken Cryos, der har hovedsæde i Aarhus og er verden største sædbank. Her fortæller administrerende direktør Peter Reeslev, at han gerne vil holde de detaljerede tal tæt til kroppen, men at virksomheden har været igennem “en markant udvikling” særligt de seneste fem år med godt 200 procents vækst på toplinjen.

Han tilskriver udviklingen nye kundegrupper såsom flere lesbiske, der ønsker hjælp og – især – flere enlige kvinder, der ønsker leverancer fra en sæddonor.

- Vi oplever, at især andelen af solomødre har været kraftigt stigende de seneste år og især har taget fart de seneste fem år. Det er ofte kvinder, som er veluddannede og i gang med at gøre karriere. Deres biologiske ur tikker, og de ønsker at nå at blive mødre, inden det er for sent, siger han.

Solomødre udgør nu så meget som 50 procent af kunderne hos Cryos, fortæller Peter Reeslev, mens 35 procent er lesbiske. Heteroseksuelle par udgør i dag kun 15 procent.

- Det er vendt fuldstændig på hovedet inden for de seneste 10 år, siger han.

Marked i vækst

• Det globale marked vil ifølge analysehuset Allied Market Research mere end fordobles fra 63 milliarder kroner i 2013 til 147 millioner kroner i 2020.

• Verdens største sædbank Cryos har de seneste fem år haft 200 procents vækst på toplinjen.

• Solomødre udgør nu så meget som 50 procent af kunderne hos sædbanken Cryos. 35 procent af kunderne er lesbiske. Heteroseksuelle par udgør i dag kun 15 procent.

Kilder: ‘BioEdge’, Ferring og Cryos.

Frosne æg er blevet frynsegode på jobbet

Ud over flere solomødre, flere homoseksuelle der gerne vil være forældre og nye måder at skabe familier på, er en anden faktor også med til at sætte skub i efterspørgslen på fertilitetshjælp. Nemlig en stigende tendens til ‘rettidig omhu’ i forhold til at sikre sig arvefølgen, selv om man er alene, siger Peter Reeslev. For selv om alderen for førstegangsfødende er steget gennem de seneste årtier, er en ny ‘vækkelse’ ved at indtræde hos kvinderne. De er simpelthen begyndt at være tidligere ude i forhold til at bede om hjælp, fortæller Peter Reeslev.

- Det er ikke et fravalg af mænd, men de har ikke lyst til at vente på en. De vil være mødre, mens de har fertiliteten til det, for biologien står jo ikke standby, siger han.

Den voksende opmærksomhed på, at man skal sikre sig sine æg, før det er for sent, er ikke et mindre fænomen isoleret til Danmark. Det er en særdeles lukrativ forretning i USA, hvor markedet vokser, og selv helt unge kvinder får frosset deres æg for en sikkerheds skyld. I nogle amerikanske virksomheder er ægfrysning ganske enkelt et frynsegode, og store virksomheder som Facebook, Apple og Pentagon tilbyder ægfrysnings-pakker til medarbejderne. De amerikanske fertilitetsklinikker har opdaget det voksende marked og holder ‘cocktails and cryo’-informationsaftener, hvor frysemulighederne forklares til unge kvinder. Her markedsfører man sig på muligheden for at planlægge sit liv og sin karriere i detaljer.

Cryos
Nye kundegrupper såsom flere lesbiske og flere enlige kvinder ønsker leverancer fra en sæddonor, lyder det fra Cryos.
Image text

Gamle mødre og højteknologisk udstyr

Den altdominerende årsag til det voksende fertilitetsmarked er dog kvinders stigende fødselsalder. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder i Danmark var 29,2 år i 2017. I 1975 var den 24 år, viser en søgning i Danmarks Statistiks tabeller.

Den udvikling er ikke enestående for Danmark. Den sene fødselsalder gør det sværere at blive gravid og tvinger kvinder overalt i verden til at søge behandling. En af de virksomheder, der har mærket det stigende behov for hjælp, og som har ramt rigtigt i markedet med deres højteknologiske udstyr, er Vitrolife.

Direktøren, Steffen Broe Nielsen, har sagt til Økonomisk Ugebrev: ”Hvis man har svært ved at blive gravid, er man på et tidspunkt nødt til at ty til kunstig befrugtning. Og kliniske studier har vist, at behandlinger med vores udstyr giver omkring 20 procent større chance for at blive gravid i forhold til traditionelle behandlinger. Op mod 250.000 børn er indtil nu født ved brug af vores udstyr,”

Selskabet øgede sidste år bruttoresultatet til 135 millioner kroner i forhold til 65 millioner kroner året før, og bundlinjen blev 62 millioner kroner.

Fundamentet bag Vitrolife er den højteknologiske inkubator EmbryoScope, som kan overvåge alle embryoner (æg) med et indbygget kamera og detaljeret følge æggenes udvikling.

Vikinge-gener og fertilitetsturisme

Lovgivning har naturligvis markant indflydelse på, hvor markedet boomer mest. I Danmark er lovgivningen relativt liberal inden for behandling med sæddonorer. De private klinikker herhjemme eksporterer en pæn del af deres omsætning, hvor patienter altså rejser til Danmark fra udlandet for at få hjælp til at få et barn. Et eksempel er andelen af sæddonorbehandlinger, hvor 39 procent foretages på udlændinge.

Ifølge Peter Reeslev fra Cryos er ’vikinge-gener’ i høj kurs, men lovgivningen er det helt afgørende for tilstrømningen.

Stadig mere liberal lovgivning

• I 2007 blev lesbiske og enlige mødre ligestillet med heteroseksuelle par i Danmark og kunne få behandling for barnløshed af det offentlige.

• Fra 2018 blev dobbeltdonation tilladt i Danmark. Det betyder, at man både kan modtage donoræg og donorsæd (mindst én donor skal dog være kendt).

• Fra 2012 blev det muligt selv at vælge, om man vil have en åben eller anonym sæddonor.

• I 2016 blev der i alt indberettet 37.606 barnløshedsbehandlinger. Af dem blev 22 procent udført på kvinder fra udlandet.

• Ud af alle donorsædsbehandlinger, der foretages i Danmark, er 39 procent på udlændinge.

Kilder: Dansk Fertilitetsklinik, Stork Klinik og Cryos

I Danmark kan donorer selv vælge, om de vil være anonyme eller ikke-anonyme. Andre steder er lovgivningen mindre liberal. Det rammer blandt andet lesbiske og solomødre.

- I flere lande går det stadig langsomt med for eksempel at give lesbiske par adgang til behandling. I Italien, Frankrig og rigtig mange østeuropæiske lande er det stadig ikke tilladt, og Tyskland er først ved at åbne nu. Sverige åbnede først sidste år for singlekvinder, og i Norge er det forbudt for singlekvinder at få behandling, siger han.

Derfor drager folk altså til blandt andet Danmark for at få hjælp.

- Folk accepterer ikke, at de ikke kan få et barn, fordi de bor i det forkerte land. Derfor ser vi en voldsom fertilitetsturisme, hvor man tager til andre lande for at få hjælp. Det er vidt udbredt i Europa.

cryos
Højteknologi præger fertilitetsbehandlingen. I Danmark viser branchen tegn på at være en egentlig klynge, hvor man aktivt bruger forskning og samarbejder om at udvikle nye metoder og produkter.
Image text

Kun toppen af isbjerget

Fertilitetsbranchen i Danmark viser tegn på at være en egentlig klynge. Den er internationalt konkurrencedygtig, bruger aktivt forskning og samarbejder inden for klyngen til at udvikle nye metoder, produkter og ydelser. Ikke blot verdens største sædbank har altså til huse i Danmark, men også store leverandører til fertilitetsklinikkerne – som Origio og Unisense FertiliTech (der i 2014 blev overtaget af svenske Vitrolife) – har danske rødder. Derfor har store firmaer, som medicinalkoncernen Ferring, der er blandt verdens førende inden for hormoner til fertilitetsbehandling, placeret sin forskning i København.

Den styrkeposition Danmark har, er et godt afsæt for fremtiden, hvor det ikke ser ud til at efterspørgslen på at lave babyer bliver mindre.

Som Peter Reeslev siger:

- Vi forventer bestemt, at tendensen med solomødre og lesbiske fortsætter. Flere andre lande vil formentlig også åbne op og acceptere nye familieformer. Samtidig er 15 procent af alle heteroer ufrivilligt barnløse – det er et tal, der vokser, også i et globalt perspektiv. Og det er kun toppen af isbjerget, vi hjælper i dag.

 

Omtale af lande, selskaber og/eller fonde i denne artikel skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea Invest. Tal altid med din investeringsrådgiver, før du investerer.

Magasinet har fået sin egen app – hent den her!

MyInvest er en app til danske investorer, som løbende vil følge med i, hvad der rører sig på de globale, finansielle markeder.

Klar til at dykke ned i investeringens fascinerende verden?